|
|
Samfundsnyttige produkter – forbedring af indeklima
|
Vi tilbringer op i mod 90% af vores tid indendørs i bygninger. En tredjedel af alle bygninger har et indeklima, der er så dårligt, at det kan føre til allergier, astma, nedsat indlæringsevne og depressioner. Det arbejder VKR Gruppens virksomheder på at ændre ved at udvikle produkter, der forbedrer indeklimaet og sundheden i bygninger og samtidig medvirker til at nedsætte energiforbruget.
Monodraught lancerede således i 2009 den miljøvenlige Cool-phase som et grønt alternativ til den traditionelle mekaniske aircondition. Det intelligente passive køle- og varmegenvindingssystem er udviklet i samarbejde med bl.a. University of Nottingham og organisationen Carbon Trust og bruger kun en brøkdel af den elektricitet, der bruges i traditionel mekanisk aircondition. Med sit ekstremt lave energiforbrug kan systemet medvirke til at reducere bygningers CO2-aftryk markant. Monodraught arbejder endvidere på at videreudvikle systemet, så det i fremtiden kan køre udelukkende på solenergi og således bliver et 100% CO2-neutralt alternativ til aircondition i fremtidens intelligente bygninger.
Læs mere på www.cool-phase.com og www.monodraught.com |
|